Fastelavnsfest i Tølløse Hallen 2. marts

23-02-2025

Kom til fastelavnsfest i Tølløse Hallen søndag den 2. marts kl. 10-12.

Sammen med SuperBrugsen Tølløse og Pause Café er vi klar til at feste sammen med Jer.

Vi slår katten af tønden. Børnene opdeles i aldersgrupper. Når børnene er færdige bliver det de voksnes tur.

Vi kårer kattekonger og kattedronninger og der er præmier til de bedste og mest fantasifulde udklædninger.

Dørene åbnes kl. 9:30 så der er god tid til at få fastelavnskostumet til at sidde helt perfekt inden det går løs med tøndeslagningen.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage.

Du kan købe lækre fastelavnsboller mm. hos Pause Café.

På festligt gensyn

Tølløse Gymnastikforening, Super Brugsen Tølløse og Pause Café